VORES-HUND.DK

 

HUNDE OG SKOVFLÅTER

HUNDERACER OG GADEKRYDS
Hvilken type hund skal du vælge?

KØB AF HUND
Hvor og hvordan vælger du rigtigt?

HUNDEHVALPE
Om at få en lille ny hvalp i huset

HUNDEPSYKOLOGI
Forstå hvordan din hund tænker

HUNDEOPDRAGELSE
Sådan opdrager du din hund

BØRN OG HUNDE
Sådan bliver de gode venner

NÅR HUNDEN GØR
Hvordan bydes gæster velkommen?

HUNDEN ALENE HJEMME
Når hunden bliver frustreret

HUNDEMAD
Om valg af foder til din hund

HUNDENS PELS
Sådan plejer du din hunds pels

FORSIKRING AF HUNDEN
Husk at din hund skal forsikres

HUNDE OG SKOVFLÅTER
Sådan håndterer du skovflåter

HUNDE OG NYTÅR
Når hunden bliver bange

TILBEHØR TIL HUNDEN
Om tilbehør og legetøj til din hund

TRANSPORT AF HUNDEN
Når din hund skal med på farten

HUNDEUDSTILLINGER
Sådan foregår det

HVALPE ELLER EJ
Løbetid, parring, prævention ol.

SALG AF HUNDE
Hvis du skal sælge dine hvalpe

AFLIVNING AF HUNDEN
Hvordan bør man sige farvel?

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
 
Skovflåten kaldes somme tider Danmarks farligste dyr. Det er fordi den undertiden kan overføre meget alvorlige sygdomme, men dette sker kun i ca. 10 % af tilfælde hvor man er blevet bidt. Den kaldes somme tider en tæge, men en tæge er et insekt, og skovflåten er en mide, i familie med edderkopper.

Skovflåten findes overalt i skoven, men fortrinsvis i skove, hvor der også er rådyr. Vildtet fungerer som mellemvært i flåtens livsudvikling, men også mus og andre dyr er mellemværter. Flåten findes hyppigst langs dyrenes stier. Her sidder den i toppen af højt græs, og venter på at en vært kommer forbi.

Flåten har tre stadier i sin livsudvikling, og hvert stadie kræver et måltid blod for at den kan udvikle sig videre. Den starter som larve, udvikler sig til nymfe og ender som voksen.

Fra ægget udvikler den sig til en larve, som ligger i skovbunden i vegetationen. Den er afhængig af fugtighed og varme for at kunne udvikle sig videre. Larven er ca. 1 mm lang og den har otte ben. Den suger sit blodmåltid på mus og andre smågnavere, og dem er der jo rigeligt af overalt. Når den har fået sit måltid i løbet af 2-3 dage, falder den af musen, og udvikler sig nu til en 1 mm stor nymfe, som er det stadie, hvor den undertiden kravler på mennesker.

Nymfen har seks ben, og sidder i toppen af højt græs og venter på, at en vært kommer forbi. Det kan være rådyr, hjorte, ræve, hunde og mennesker. Når den er sprunget over på sin vært, finder den et varmt sted med tynd hud og borer sine munddele i værten og sidder 3-4 dage og suger blod. Hos mennesker sætter den sig typisk i lysken, i armhuler, bag ørene og i knæhaser, men den kan også sætte sig andre steder på kroppen. Man mærker ikke bidet, for der er et stof i dens spyt, der virker lokalbedøvende. Nu sidder den så stille og roligt og suger sig stor og tyk. En nymfe kan svulme helt utroligt op, og blive på størrelse med en stor ært. Dens hud er grålig og læderagtig.

Opdager man en flåt på sig selv eller sin hund, skal man fjerne den så hurtigt som muligt, og helst inden for det første døgn. Fjernes den hurtigt, er risikoen for at blive smittet med sygdomme meget lille.

Sådan fjernes skovflåter
Skovflåter fjernes bedst med en speciel flåt-tang, som fås på apoteket og hos dyrlæger. Med tangen griber man fat nede om munden på flåten, tæt ved værtens hud, og så kan man dreje eller trække stille og roligt, så slipper den sit tag. Ikke noget med et hurtigt ryk, så bliver munddelene siddede i huden, men stille og roligt med et sejt træk. Når flåten er fjernet, bør den slås ihjel. Hvis man bare smider den i skraldespanden vil den ligge og fordøje videre. Bedst er det at smide den i toilettet og lade den ligge et stykke tid, så den er druknet, og derefter skylle den ud.

Det er meget vigtigt, at man ikke klemmer på flåten, når man trækker den ud. Ved at klemme på den, vil noget af dens maveindhold presses ud og ind i værten, og det er i dens maveindhold, at smitten til sygdomme kan findes. En almindelig pincet er ikke egnet til at fjerne flåter, da den klemmer om flåten, og dette kan resultere i, at dens maveindhold tømmes ud i bidstedet.

Lad være med at bruge de gamle husråd om at nulre flåten (den bliver rundtosset og kan "brække" sig i bidstedet og dermed overføre smitte) og at smøre den ind i margarine. Det hjælper ikke. Fjern den med en tægetang.

Som regel mærker man ikke på sin hund, at den har haft en flåt. Men hvis hunden på et tidspunkt bliver sløv og virker træt, får feber, bliver halt, får anfald af epilepsi, viser tegn på lammelse, muskelsmerter eller usikker gang, kan det være som følge af flåtbid. Hvis hunden også viser madlede og utilpashed, bør man gå til dyrlæge omgående. En blodprøve kan vise om der er smitte fra en af de sygdomme, som flåten kan overføre, og en behandling kan sættes i værk. Det er vigtigt at komme til dyrlægen så tidligt som muligt.

Da smitten sker med bakterier, så kan den bekæmpes effektivt med antibiotika, og dyret kan komme sig helt og være uden mén.

Hvis nymfen har siddet på f.eks et rådyr og suget blod, så vil den slippe sit tage efter nogle dage, og ligge i skovbunden og udvikle sig til voksen flåt. Dette tager 2-3 år alt efter hvor gode omstændighederne er. Den voksne flåt vil igen søge et værtsdyr, og vil, så snart den har bidt sig fast, parre sig hvis der er en partner i nærheden. Efter dette sidste måltid falder hunnen af værtsdyret og lægger æg i skovbunden, ca. 2000 - 4000 æg. Der efter dør hun.

Dette er en hjemmeside om hunde, og derfor vil det ikke bliver nærmere uddybet, hvordan man forholder sig, hvis et menneske bliver bidt af en flåt. Men hvis man er i tvivl om, om man er blevet bidt, og man udvikler et rødt udslæt, der vokser, så søg læge. En simpel blodprøve kan vise om man har smitte i sig.

Hvis man har været i skoven med sin hund, kan man undersøge den med en tættandet kam når man kommer hjem, for at se om den har nymfer på sig.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
 
LINKS:

English version