VORES-HUND.DK |
SALG AF HUNDE |
|||
|
HUNDERACER OG GADEKRYDS |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Står man med et
kuld hvalpe, er det de færreste, der kan beholde dem, og så er det vigtigt
at man kan finde gode hjem til dem. Der er forskellige steder, man kan annoncere med dem i aviser og blade, og hvis man er medlem af en hundeklub, har disse somme tider hvalpelister, man kan komme på. Når man sælger en hvalp, skal man tænke på, at den i juridisk forstand er en ting. Nøjagtigt som et køleskab. Det vil sige at man som sælger har visse forpligtelser omkring garanti osv. Man er i principppet forpligtet til at give de sædvanlige to års garanti for "produktionsfejl". Det betyder at hvis hvalpen fejler noget medfødt, som sælger ikke har oplyst om, er køber berettiget til at kræve erstatning. Når man sælger en hundehvalp er det en god ide at skrive en kontrakt på salget. I kontrakten kan stå, om hvalpen er solgt som kæledyr eller som udstillings- og avlsdyr. Hvis sælger er bekendt med, at hvalpen har en skavank, så bør det tydeligt fremgå af kontrakten. Køber bør forvisse sig om, at hvalpen virker tryg og velpræget, at den ikke umiddelbart ser ud til at fejle noget samt spørge ind til om den har fået f.eks. ormekur, er vaccineret, se efter om pelsen er pæn, om øjnene er i orden eller om de løber i vand. Viser det sig, at man har købt en hvalp, der er syg eller på anden måde har en skavank, man ikke har opdaget, er man berettiget til en erstatning eller evt. en anden hvalp, hvis man er interesseret. |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
LINKS: |