VORES-HUND.DK |
TILBEHØR TIL HUNDE |
|||
|
HUNDERACER OG GADEKRYDS |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Om tilbehør og
legetøj Man kan få et utal af ting til sin hund. Der er ting i den helt dyre luksus-ende, og de mere almindelige ting, som ikke er helt så dyre. Lad os lige slå fast med det samme, at hvis man køber de dyre luksusting, så gør man det for sin egen skyld, og ikke for hundens. Den er bedøvende ligleglad med, om diamanterne lyner fra halsbåndet, eller om det er et ganske normalt et til 19,85 kr! Når man køber en hund, så er der være enkelte ting man bør anskaffe sig inden købet. Et halsbånd i passende størrelse, en hundesnor, en kurv, den kan sove i, og hvis det er en hvalp, så måske lidt legetøj. Hvis man står med en hvalp, så er det ikke nødvendigt at købe en dyr kurv, for den vil med stor sandsynlighed blive tygget i stykker i løbet af nul-komma-niks. En papkasse, hvor den ene side er skåret helt eller halvt væk er i princippet lige så god i den første tid, selvom den ikke nødvendigvis er ligeså pæn set med menneskeøjne. Det samme gælder legetøj. Man kan købe masser af fine og sjove ting til hunden, men man kan også vælge at lave det selv. Klip f.eks. spændet af et gammelt læderbælte og bind en eller flere knuder på det, så har man et godt tyggelegetøj. Det samme gælder gamle sokker eller håndklæder. Bind et par knuder på dem, så er de gode at tygge i. Hele eller halve æbler og pærer kan også bruges som tyggeting, og så er de ovenikøbet sunde (vask dem først eller brug evt. økologiske). En gammel sko er også god til kløende tændere og gummer, men pas på snørebånd og knapper. |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
LINKS: |